Kapelmester / Tuba:
KELD VESTERGAARD SØRENSEN
Jeg begyndte at spille blokfløjte som seksårig , og havde min debutkoncert på Århus Rådhus som syvårig. Jeg gav koncert samme sted igen som otteårig, denne gang spillede jeg på 2 fløjter på samme tid 2-stemmigt.
På et tidspunkt prøvede jeg violinens svære kunst – men forgæves.
Herefter spillede jeg i flere år på sidefløjter (bøhmerfløjter)
I 1957 kom jeg med i FDF 3 Kreds orkester, hvor valget stod mellem stortromme, althorn eller tuba. Valget faldt på tuba’en, som blev en trofast følgesvend fremover.
I de unge dage var jeg instruktør i FPF Christiansbjerg og Viby.
1966/68 aftjente jeg min værnepligt ved Jyske Telegrafregiment i Århus, hvor jeg spillede tuba, og var dirigent. På et tidspunkt spillede jeg i - ”Lyren” - ”Hjemmeværnes Orkester” - ”Århus Oliemølles Orkester”. Jeg holdt pause fra musikken nogle år, men begyndte så i ”Testrup-Mårslet By- og Markedsorkester”
I 1990 var jeg medstifter af ”Kelds Kulinariske Kapel”.
Tubaen, ( Lignatone i F ) som jeg spiller på i dag (2011), fik jeg i konfirmationsgave i 1959, så man må sige, at den har holdt godt.